Informationsmøde om Farum Bytorv

En markant udvidelse af selve bytorvet, nye restauranter, et parkeringshus og omkring 100 boliger til familier og unge. Den 29. november præsenterer Furesø Kommune og ejerne af Farum Bytorv skitserne og planerne for et fremtidssikret bycenter.

DADES, som ejer Farum Bytorv, og Furesø Kommune er blevet enige om en model for udvikling af parkeringsarealet nord for Farum Bytorv. Nu inviterer parterne til et informationsmøde på Store Torv den 29. november kl. 18, hvor man kan høre om planerne for udbygningen af bytorvet. På mødet vil Egil Hulgaard, udvalgsformand for Udvalget for byudvikling og bolig, og Arkitema Architects fortælle om overvejelserne bag udbygningen, og projektets detaljer. 

Todelt byggeprojekt

Det nuværende butiksareal er på ca. 14.700 m2 og indeholder 48 butikker, 4 dagligvarebutikker og 3 spisesteder. Udvidelsen kommer til at ske i to faser. 

I første omgang bliver bytorvet udvidet med godt 10-15 butikker (3.700 m2 inkl. gangareal), og ca. 6.600 m2 boliger fordelt mellem familieboliger og mindre tagboliger – cirka ca. 100-125 i alt. Fase 2 af projektet – ca. 2.000 m2 butikker og 1.000 m2 mindre tagboliger, bliver gennemført, hvis der findes et markedsmæssigt potentiale til at realisere denne del. 

Udbygningen af Farum Bytorv har været længe undervejs, og den 1. november blev salgsaftalen mellem parterne underskrevet. Det er forventningen, at projektet vil tilføre nye arbejdspladser, butikker, byliv og bygninger til et spændende nyt kapitel for Furesø Kommune.

Tid og sted

Informationsmødet finder sted på Store Torv på Farum Bytorv den 29. november kl. 18. Tilmeld dig informationsmødet på furesoe.dk/farumbytorv

Kontakt

Furesø Kommune

Tlf.: 7235 4000
Mandag-fredag kl. 10-14
Torsdag dog kl. 10-17

Kontakt Borgerservice

Akut - kontakt uden for åbningstid

Find Furesø Kommune på instagram  Følg Furesø Kommune på facebook  Følg Furesø Kommune på LinkedIn

Furesø Kommunes EAN-numre 
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Relevante links